Har du travlt i hverdagen - så skal du svede
Har du travlt i hverdagen - så skal du svede
Skriva tann 5. desember
Hvis du har travlt i hverdagen, så er det vigtigt du får pulsen
op og sveder.
Sundhedsstyrelsen anbefaler at man er fysisk aktiv 30 minutter
hver dag, på et moderat niveau. Det betyder at f.eks. at gå en tur,
havearbejde, rengøring osv. hører ind under denne katagori. Fysisk
aktivitet giver naturligvis mange fordele, som jeg har skrevet om
tidligere. I december måned er fysisk aktivitet særlig godt til at
holde kroppen ved lige og give dig det fysiske og mentale overskud,
du har brug for i denne travle måned.
Men hvad med dig, som ikke har tid til at være fysisk aktiv 30
minutter om dagen? Der er heldigvis en løsning hvor du kan få et
ligeså godt resultat. istedet for at være fysisk aktiv 30 minutter
hver dag, kan du nøjes med at væres fysisk aktiv 20 minutter, 3
gange om ugen - hvis du får pulsen højt op. Dette betyder at du
skal træne høj intensitets træning, f.eks. hurtigt
løb/cykling/roning eller andet 3 gange om ugen i 20 minutter. Det
er ikke nok at gå en tur 3 gange om ugen i 20 minutter, der skal
mere til. Dette er derfor et glimrende alternativ til dem, som har
meget travlt i hverdagen, hvor der er meget tid at spare.
Men hvad skal du så vælge? 3 gange om ugen hård fysisk
aktivitet, eller 7 gange om ugen moderat fysisk aktivitet? Jeg vil
faktisk anbefale en kombination af begge træningsformer, for at
opnå et godt resultat, som begge træningsformer giver. Har du kun 3
gange om ugen til fysisk hård aktivitet, så skal du gøre dette, men
har du bedre tid vil jeg anbefale at du prøver at finde en
kombination af begge træningsformer, som passer til dig. Det kan
f.eks. være 3-4 gange om ugen moderat fysisk aktivitet, f.eks. en
rask gåtur i det fri, og det kan være 2 gange om ugen hård fysisk
aktivitet. På denne måde er du garanteret et godt udbytte af begge
træningsformer.
Så selvom du har travlt i hverdagen, er der ingen undskyldning
for ikke at være fysisk aktiv. Du kan sikre dig et godt helbred og
et stort overskud ved bare at træne 3 gange om ugen af 20 minutters
varighed. Udnyt muligheden og hold kroppen sund - især i denne tid
hvor det er mørkt og koldt og der er meget at se til med julen.
God træning til alle!
Vælvera Fitness v/Rune Petersen
Professionsbachelor i Ernæring og Fysisk Aktivitet
Ankerhus Seminarium